19-årig anholdt for at true sig til Playstation med en kniv

6. maj 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En 18-årig mand fra Nordborg havde aftalt på Facebook at sælge sin Playstation til en 19-årig mand fra Sønderborg.

Men den 19-årige havde ikke i sinde at betale, da de to mødtes på Kongevej i Sønderborg torsdag aften. I stedet udviklede det sig til en røverilignende situation.

“Han truer den 18-årige med en kniv og får fat i den her Playstation og stikker af”, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til TV Syd.

Gerningsmanden fik dog ikke lang tid til at nyde udbyttet af sin ugerning.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Røveriet  skete torsdag, men vi fik først anmeldelsen fredag middag – og kl. 21,17 fredag aften anholdt vi gerningsmanden”, siger vagtchefen til TV Syd.

Politiet overvejer, om den 19-årige skal varetægtsfængsles.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...