Ny bestyrelse skal sætte retning for EUC Syd

Burkhard Winski er blevet formand og Dan Zielke næstformand

Privatfoto

Burkhard Winski er blevet formand og Dan Zielke næstformand

Privatfoto

9. maj 2026 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

EUC Syd har fået nyt formandskab og nye medlemmer i forretningsudvalget, efter bestyrelsen har fordelt posterne for den kommende periode. Dermed skal nye kræfter nu være med til at sætte retningen for skolens arbejde med erhvervsuddannelser, efteruddannelse og samarbejde med virksomheder og kommuner.

Burkhard Winski, HR Director hos Danfoss A/S, bliver ny bestyrelsesformand, mens Erik Sievertsen, afdelingsnæstformand i Dansk El-Forbund Sydjylland, bliver ny næstformand. Samtidig er Bodil Søllingvraa, personalechef hos Meldgaard A/S, og Kim Hauborg, afdelingsformand i Dansk Metal Sønderjylland, blevet en del af bestyrelsens forretningsudvalg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er brug for stærke erhvervsuddannelser og fleksible muligheder for efteruddannelse. EUC Syd har allerede et stærkt fundament, og jeg ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde mellem skole, virksomheder og kommuner, så vi også fremover kan matche arbejdsmarkedets behov”, siger Burkhard Winski i en pressemeddelelse.

Direktør for EUC Syd, Dan Zielke, ser også frem til samarbejdet med det nye formandskab og den samlede bestyrelse.

“Vi har et fælles fokus på at udvikle attraktive uddannelsesmiljøer, styrke samarbejdet med erhvervslivet og sikre, at EUC Syd fortsat er et stærkt uddannelsessted og en vigtig samarbejdspartner i landsdelen”, siger Dan Zielke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bestyrelsen skal blandt andet arbejde med strategiske fokusområder inden for efteruddannelse, udvikling af EPX, samarbejde med erhvervsliv og kommuner samt styrkelsen af EUC Syd som arbejdsplads og uddannelsesinstitution. Derudover er der fokus på at udvikle internationale uddannelsestilbud og styrke samarbejdet med internationale rekrutteringskanaler.

18. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

SF vil have afklaret reglerne for politisk profilering med udvalgstitler

18. juli 2026 Politik

Årets herrefrokost til Ringriderfesten i Sønderborg har fået SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt til at efterlyse en principiel politisk debat om, hvorvidt byrådspolitikere kan bruge deres udvalgstitel til politisk profilering ved offentlige arrangementer. Til årets herrefrokost blev de mere end 2.300 deltagere mødt af en ekstra forret. Udvalgsformand for Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Daniel Staugaard […]

Læs mere...