2018: Der kom flere arbejdspladser og 265 ledige er kommet i job

8. februar 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er gang i væksten i Sønderborg.

Fra november 2017 til november 2018 er antallet af arbejdspladser steget fra 25.720 til 26.836.

Det er en vækst på 1.116 arbejdspladser, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

De største ændringer i perioden fra november 2017 til november 2018 er et fald i antallet af:

forsikrede ledige med 101 personer

borgere på kontanthjælp med 60 personer

ledige fleksjobpersoner med 56 personer

borgere på integrationsydelse med 48 personer

Artiklen fortsætter under annoncen

Det betyder, at kommunen samlet kommer ud af 2018 med et regnskab i balance, fordi der har været et merforbrug på børn- og uddannelsesområdet samt på socialområdet.

Men det udligner arbejdsmarkedsområdet.

”Det er fantastisk”, siger formanden for arbejdsmarkedsudvalget Jan Prokopek Jensen.

Han påpeger, at årsagen er væksten i samfundet, og en super indsats fra de 170 medarbejdere på Jobcentret, hvor ikke mindst samarbejdet med det private erhvervsliv bliver bedre og bedre.

Artiklen fortsætter under annoncen

170 medarbejdere hjalp 265 i job indenfor et år.