210 så Egen sejre i årets første kamp på Linak Arena

EUI mod KOlding. Foto: Pebbes Billeder
EUI mod KOlding. Foto: Pebbes Billeder
2. april 2022 Sport Skrevet af: Redaktion

Linak Arena, hjemmeholdet Egen UI`s flotte hjemmebane, lagde græs til sæsonen og årets første fodboldkamp i Jyllandsserien. Lokalrivalerne fra Kolding IF var på besøg. Holdene har ofte mødt hinanden gennem de seneste 10 år, og det har altid været tætte og intense fodboldkampe. Således også fredag aften.

Efter 16 minutters spil kom Kolding IF foran 1-0 på et flot gennemspillet angreb. Herefter overtog Egen spillet og efter 26 minutters spil udlignede Tobias Roesgaard Hansen på et flot oplæg af Jacob Iskov. Efter 41 minutters spil fik Kolding IF et rødt kort, da deres forsvarsspiller og sidste mand ’fældede’ Egen’s hurtige angriber Jason Lubago, skriver Egen UI.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter var Egen totalt dominerende og det var kun et spørgsmål om tid før de ville bringe sig foran, trods et heroisk fightende Kolding-hold.

Efter 56 minutters spil bragte holdets anfører, Oscar Brodersen, Egen foran med 2-1 på oplæg fra Grace. Og 10 minutter før slutfløjtet slutter Malaya målscoringen til 3-1 for hjemmeholdet og igen var det Jacob Isskov, der lagde op til målet. Flere nærgående forsøg fra hjemmeholdet, blandt andet skud på stolpen af ’Junior’ øgede ikke føringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men tre velfortjente point til hjemmeholdet Egen, betyder at Egen topper rækken med 6 point efter 2 kampe og en imponerende målscore på 12-1.

På lørdag rejser holdet til Bramming, for at spille sæsonens tredje kamp.

Her kan du  se PEBBES BILLEDER fra kampen