Se hvad jazzclubben byder på i efterårsprogrammet

17. august 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Efteråret banker på døren og med den også Sønderborg Jazzclubs nye program. Jazzen vil atter flyde ud af højtalerne søndag eftermiddage på Sønderborghus. Efterårsprogrammet spænder over sprudlende amerikansk musik, til skandinaviske jazztoner over i medrivende saxofoniske fortolkninger.

Det skriver jazzclubben i en pressemeddelelse.

Første koncert er med Heine Hansen Trio, som spiller søndag d. 12. september og giver kompositionerne luft og inspiration til bas, trommer og dertilhørende virtuos klaverspil. Den 26. september spiller Henrik Bolberg Kvartet, hvor der trækkes tråde til Armstrong, Gillespie og Baker og allerede ugen efter og torsdag aften står Miriam Mandipira and The Soul Family på scenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag 10. oktober spiller Emil Savery Trio & Emma Pilgaard Christiansen energisk og kreativ musik. Søndag den 24. oktober byder Artved-Vincent Quartet ind med perler fra beebob samt egne kompositioner.

November fyldes med tre koncerter. Søndag den 7. november er mulighed for at lytte til stemningsfuldt svensk jazz og viser, her synger Cathrine Legardh toner fra Zetterlund. Snorre Kirk har inviteret den amerikanske mester saxofonist Stephen Riley med søndag den 14. november. Saxofontonerne lyder igen d. 21 november, denne gang er det Stina Dahl Kvartet, der spiller sig ind i publikums hjerter med smukke fortolkninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som sædvanlig slutter sæsonen med at synge julen ind, og Sønderborg Jazzclub har atter fornøjelsen af at kunne præsentere crooneren Mads Mathias og mundharpisten Matthias Heise. Sammen med den forrygende pianist Peter Rosendahl, Jesper Dodeksen på trommer og Pelle von Bülow på guitar inviterer de til stemningsfuld julejazz.

Er man medlem af Sønderborg Jazzclub fås samtlige billetter med rabat. Billetter købes via Sønderborghus.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...