22-årig kosovo-albaner skyldig i sex-forbrydelser

3. december 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Et nævningeting ved Retten i Sønderborg har tirsdag formiddag fundet en nu 22-årig mand skyldig i adskillige tilfælde af vold, voldtægter og trusler mod fire teenagepiger, som han på forskellige tidspunkter var kæreste med.

Overgrebene fandt sted i 2009 til 2011 forskellige steder i Sønderjylland, og to af pigerne var kun 14 år, da manden mishandlede og voldtog dem.

Pigerne blev sparket og slået – som regel med flad hånd eller knytnæve, men også i nogle tilfælde med forskellige redskaber. I et tilfælde fik en af pigerne 20-30 slag med et kosteskaft, og ved en anden lejlighed blev hun tævet med bælter og ledninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

22-årig har udsigt til en forvaringsdom for blandt andet sex-forbrydelser.

22-årig har udsigt til en forvaringsdom for blandt andet sex-forbrydelser.

En af de 14-årige piger fik i sommeren 2010 flere knytnæveslag i ansigtet efterfulgt af 10 til 15 knytnæveslag i maven. Det brutale overfald betød, at hun besvimede, hvorefter den 22-årige voldtog den bevidstløse pige, skriver Ritzau.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved en anden lejlighed slog han samme piges hoved mod en bordkant, før han tvang hende til oralsex.

En anden af pigerne blev fra januar til juni 2011 voldtaget adskillige gange på to adresser i Sønderborg, hvor manden blandt andet tog fat om hendes hals for at holde hende fast.

De mange voldtægter førte til, at pigen blev gravid.

Samtidig truede han flere gange pigerne på livet – blandt andet for at forhindre dem i at anmelde overgrebene.

Til en af pigerne sagde han på et tidspunkt:

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg har en pistol og vil skyde dig og din familie.

En anden pige  blev truet med:

– Jeg gennemflækker og tæsker dig, så du ikke kan gå på dine ben.

Den 22-årige blev i februar sidste år idømt to års fængsel for hjemmerøveri, og tre af tiltalepunkterne drejer sig om vold i fængsel eller arresthus.

Han har under hele sagen nægtet sig skyldig, og nævningetinget frifandt ham for en af voldtægterne, et par mindre tilfælde af vold samt et tilfælde af trusler.

Hvilken straf han skal have, afgør nævningetinget senere tirsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

19. april 2024 112, Sønderborg

Politiet fandt flere kilo narko

19. april 2024 112

Torsdag ransagede politiet en lejlighed i Sønderborg by og de fandt flere kilo ulovlige stoffer. “Der var godt 2,8 kilo skunk og 1,5 kilo hash i lejligheden”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet. Det var et tip, som fik politiet til at komme. “Vi sigtede 29-årig kvinde fra Rødding og en jævnladrende mand, som ikke […]

Læs mere...