24-årig mand fra Nordals skyldig i vold mod spædbarn

25. november 2019 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En 24-årig mand er ved Retten i Sønderborg kendt skyldig i flere tilfælde af grov vold med karakter af mishandling begået mod et spædbarn.

Barnet er mandens søn.

Desuden er han fundet skyldig i vold mod et 13-årigt barn, skriver Anklagemyndigheden.

Manden er blevet idømt anbringelse på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap, oplyser specialanklager Annemarie Haarh fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Af anklageskriftet, som den 24-årige mand er dømt efter, fremgår det, at han i december 2018 og i en periode på to til seks uger forinden klemte barnet om brystkassen og vred og trak i barnets arme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Volden førte til, at barnet brækkede begge kraveben, flere ribben og venstre skinneben samt fik “blodunderløbne mærker” på maven.

Voldsepisoderne fandt blandt andet sted på familiens bopæl i Nordborg.

Hændelsen med et 13-årigt offer fandt sted i april 2018 ved nogle fodboldbaner i Sønderborg. Barnet, som ikke er mandens eget, blev slået med knyttet næve i ansigtet.

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Borgmesteren holdt en 1. maj-tale om velfærd og krig

1. maj 2024 Politik

Gennem årene er der sat spørgmålstegn ved, om der er brug for en kampdag eller en kamp. Har vi ikke opnået stor velstand og fået et godt velfærdssamfund? Er der noget at kæmpe for som socialdemokrat eller som fagforening? Sådan indledte borgmester Erik Lauritzen sin 1. maj-tale fra talerstolen ved FH Sønderjyllands 1. maj-arrangement i […]

Læs mere...