26 børn og 10 voksne er sendt hjem på grund af Corona

13. december 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Et vuggestuebarn i Børnehuset Ulkebøl er søndag testet positiv for Corona.

Barnet var i daginstitutionen torsdag.

Næsten alle børn og medarbejdere i de to vuggestuegrupper er derfor sendt hjem.

Det drejer sig i alt om 26 børn og 10 voksne som er nære kontakter.

Fire børn fra vuggestueafdelingen var ikke i institutionen torsdag og de er derfor ikke nære kontakter.

Børnene kan komme tilbage i børnehuset, når de har en negativ test eller har været hjemme i syv dage uden symptomer, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

De 10 medarbejdere skal testes to gange og de må komme på arbejde igen, hvis deres test er negative.

Lukningen af de berørte grupper får ikke betydning for resten af børnehuset.

Alle forældre er orienteret om situationen.

Tidligere på dagen blev det besluttet at lukke Ulkebøl Skole ned indtil efter juleferien.