29 satser på at vinde Iværksætterprisen

7. november 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er kommet 29 forretningsideer ind i konkurrencen om Sønderborg Iværksætter Services Iværksætterpris.

“Sidste år deltog 14 i det, vi kalder voksenrækken og 14 unge. I år glæder vi os over, der er 22 voksne med iværksætterideer og knap så glædeligt er det, at der blot er 7 deltagere i rækken for unge”, siger lederen af Sønderborg Iværksætterservice, Michael Hamann, til SønderborgNYT. Han forklarer, at de unge deltager med skoleprojekter og dette års tilløb til Iværksætterprisen falder ikke sammen med skolernes undervisning på området.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har brugt mandagen på at vælge de ti forretningsideer vi tror mest på og så blev vi enige om at tage alle syv fra ungerækken med videre i semifinalen, som finder sted i næste uge”, siger Michael Hamann. Det betyder, at ti fra voksenrækken og de syv unge skal møde i Sønderborg Iværksætter Service og fortælle om deres idé til et team, dr er hentet udenfor huset.

“Semifinalen skal skære finalefeltet ned til tre fra hver kategori, altså seks forretningsideer”, siger Michael Hamann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Finalisterne bliver inviteret til at modtage undervisning i at præsentere deres idé bedst muligt, inden slaget om førstepræmierne finder sted.