3500 Sønderborg-kvinder ventes at deltage i Ladywalk

24. maj 2019 Kultur

Når kvinder mandag tager traveskoene på i Sønderborg er de en del af Danmarks største endagsmotionsevent, Ladywalk.

De går dermed alle for en god sag, skriver arrangøren, Sønderborg Familie- og Firmasport.

Ladywalk og Sønderborg Familie og Firma Sport er glade for den store tilmelding, og har – såfremt det flotte forårsvejr fortsætter –  en forventning om, at der nok vil komme en del tilmeldinger på dagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så vi har en forventning om, at vi kan sende ca. 3.500 damer ud på en vandretur på henholdsvis 7 km og 12 km.

12 km-turen går gennem den smukke Sønderskov ned til Gendarmstien til Lambjerglund. Herfra går turen over Klinting, Vollerup, Sønderskoven og endelig tilbage til SFS-hallen.

7 km-turen går samme vej, bortset fra turen over Gendarmstien.

Udlevering af t-shirts og rygposer foregår i SFS-hallen fra kl. 15.30 og selve starten sker kl. 18.30, efter at Rikke Torré – formand for Sønderborg Handelsstandsforening – har holdt åbningstalen.

Landsrekord

Igen i år sætter Ladywalk deltagerrekord.

På landsbasis har godt 53.000 ladies har tilmeldt sig på forhånd.

Og vil vejret arte sig nogenlunde, vil der helt sikkert komme en del flere og være ude at gå denne mandag aften i 14 forskellige byer.

Ud over få motion er man med til at støtte et godt formål.

Overskuddet fra arrangementet vil i år gå til Hjerteforeningen og Psykiatrifonden.

I 2018 blev der givet 1,2 millioner kroner, og Ladywalk håber selvfølgelig på, at der kan uddeles et tilsvarende beløb i 2019.

Så vi kan kun opfordre de, der ikke har fået sig tilmeldt på forhånd, at møde op ved SFS-Hallen på dagen og deltage i dette arrangement.

Dermed støtter man et godt formål, plus man får rørt kroppen og ikke mindst snakketøjet i den skønne natur.

Deltagergebyr er 175 kroner og der udleveres en t-shirt samt en rygpose med vand og frugt.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk

Læs også...