44 til generalforsamling i Nord-Als Boldklub

1. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag  havde Nord-Als Boldklub sin ordinære generalformsaling i NB’s klubhus.

Hele 44 medlemmer mødte op og alle deltog i den hyggelige fællesspisning i Nord-Als Idrætscenters cafeteria inden selve generalforsamlingen gik i gang. Traditionen tro stod menuen på biksemad, skriver NB.

Der var i øvrigt deltagelse af tre æresmedlemmer, nemlig Peter Glock, Carlo Meyer og Poul Lyngkilde.

Et deltagerantal på hele 44 vidner om at NBs generalforsamling er et tilløbsstykke og om at klubbens medlemmer sætter en ære i at følge med i årets gang i deres klub. Derudover nyder medlemmerne det hyggelige samvær, som generalforsamlingen i allerhøjeste grad også rummer. Som afslutning på den officielle del, blev der traditionen tro serveret lagkage, kaffe og rødvin samt trukket lod i NB´s støttemedlemslotteri.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere NB leder Mogens Christensen blev valgt som dirigent og skulle dermed styre forsamlingen. Dette klarede han på fornemste vis.

Formanden sagde

NB-formand Jesper Larsen lagde i sin beretning vægt på klubbens initiativer og tiltag for at rekruttere og fastholde medlemmer og glædede sig over at klubben har fundet den rette sportschef. Desuden gennemgik han jubilæumsåret 2019, hvor klubben rundede de 50 år og hvor jubilæet blev markeret med 10 arrangementer. Senere modtog Carl Erik Rasmussen klapsalver og anerkendelse fra forsamlingen, for at have revideret samtlige NB-regnskaber gennem tiden – det vil sige 50 regnskaber. Carl Erik Rasmussen fortsætter i øvrigt som klubbens ene revisor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilslut takkede NB formanden arkivgruppen for deres store arbejde med arkivportalen.

Andre fik også ordet

Senere lagde ungdomsformand Jørgen Bundgaard vægt på ungdomsafdelingens store aktivitetsniveau og mange frivillige kræfter. Herefter var det seniorformand Lars Møllerskov og oldboysformand Jakob Steinvigs – denne gang med Jesper Larsen som vikar – tur, hvorefter kasserer Michael Werner fremlagde et flot regnskab med overskud for 2019 samt budget og kontingentsatser for 2020. Klubbens flotte overskud investeres krone for krone i medlemmerne i 2020.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var nyvalg til Jesper Smidemann, som afløser Jakob Steinvig som oldboysformand. Desuden blev Martin Nissen valgt som seniorudvalgsmedlem, mens Jakob Steinvig blev nyt oldboysudvalgsmedlem i stedet for Alfred Hansen.

Genvalg til   

Ungdomsformand Jørgen Bundgaard

Kasserer Michael Werner

Bestyrelsesmedlem Ken Christiansen

Bestyrelsesmedlem Thom Jørgensen

Suppleant Ken Wonsyld

Revisor Carl Erik Rasmussen

Nord-Als Boldklubs bestyrelse 2020         

Artiklen fortsætter under annoncen

Formand  Jesper Larsen

Kasserer Michael Werner

Ungdomsformand Jørgen Bundgaard

Seniorformand Lars Møllerskov

Oldboysformand Jesper Smidemann

Bestyrelsesmedlem Jacob Sigsgaard

Bestyrelsesmedlem Anders Ebsen

Bestyrelsesmedlem Ken Christiansen

Bestyrelsesmedlem Thom Jørgensen

Bestyrelsessuppleant Poul Erik Antonisen

Bestyrelsessuppleant Ken Wonsyld

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...