450 besøgte Legeland i Høruphallen

11. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Als Udlejning har sammen med de lokale foreninger besluttet, at vinterferien skal være fuld af grin, glæde og aktiviteter for børn. Rundt i kommunen er der Legeland så børn og barnlige sjæle kan få brændt noget krudt af.

Det er Als udlejning, der flytter legelandet rundt fra hal til hal.

”Det handler om, at blæse liv i lokalsamfundet i mere end en forstand. For os er det vigtigt at komme ud i lokalsamfundet og give alle børn muligheden for en sjov og aktiv ferie

Artiklen fortsætter under annoncen

I stedet for kun at være i en hal seks dage – ja så er vi i stort set i en ny hal hver dag”, siger ejeren af Als Udlejning Morten Mehlberg, der tirsdag glædede sig over, der kom hele 450 personer indenfor i hallen i Hørup.
“Der er lavet en fordelingsnøgle, så vi også får del i indtægterne”, siger Thomas Steen fra den lokale idrætsforening til SønderborgNYT.
Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg havde håbet på at se op til 300 mennesker komme indenfor, så jeg er ovenud tilfreds med, at der kom over 400”, siger han.
De næste dage kan børn i andre byer komme i legeland – og onsdag er det dem i Guderup, der kan få nogle sjove timer mellem klokken 10 og 16.
Tre steder mere
Sydals-hallen torsdag fra 10.00-16.00

Broager-hallen fredag fra 10.00-15.00

Augustenborg-hallerne lørdag og søndag fra 10.00-15-00

Artiklen fortsætter under annoncen