50 butikker gør deres til at midtbyen bli’r hyggelig

3. maj 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fra onsdag morgen kan man nyde duften fra lavendel i Jernbanegade og nedre Perlegade og det skyldes, at omkringIMG_3976 50  butikker, er hoppet med på ideen om at sprede lidt hyggestemning ved at stille blomsterkasser op i bybilledet.

Bag initiativet står Brian Pedersen fra Café Ib Rehne Cairo, og Martin Lindgren Grønvall, der har Skogalleriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sidste år havde Martin en blomsterkasse stående, og vi kom til at snakke, om det ikke kunne være et flot syn, hvis alle butikker havde sådan en stående”, siger Brian Pedersen.

Som sagt så gjort.

Martin Lindgren Grønvall tog en tur rundt i butikkerne og spurgte, om de ville være med, og det ville de alle, og så var det bare at bestille kasserne hjem.

Tirsdag aften blev skruet og plantet på livet løs og resultatet kan opleves onsdag.

“Vi snakker så tit om, at folk skal føle sig velkomne i Sønderborg og vi snakker om, at det skal være hyggeligt at gå i handelsgaderne – og nu har vi gjort noget ved det”, siger Martin Lindgren Grønvall til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen