50 studerende fra EASV og SDU sætter hinanden stævne for at udvikle smarte klimaløsninger

6. november 2019 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg-studerende skal hacke fremtidens klimaløsninger, når der afholdes ’Sonderborg Smart ZEROHACK’ i den kommende weekend på Alsion.

Det er ProjectZero og SDU står bag ’Sonderborg Smart ZEROHACK’, hvor studerende fra Sønderborg bliver præsenteret for en række udfordringer, hvorefter de studerende skal komme med deres bud på nye klimaløsninger, som skal spare energi og ressourcer eller reducere udledningen af CO2 i Sønderborg.

Interessen for at deltage har været overvældende og de 50 pladser blev hurtigt optaget af de unge studerende, skriver ProjectZero.

Artiklen fortsætter under annoncen

’Sonderborg Smart ZEROHACK’ er en ny måde at drive innovation på. Løsningerne er ofte baseret på behandling af store datamængder, og projektet udvikler derfor nye kompetencer hos de studerende, som på sigt kan skabe nye digitale løsninger til verdens klimaudfordringer.

Sønderborg Varme er en af de virksomheder, som kommer med en konkret problemstilling:

”I et fjernvarmenet opstår der desværre fra tid til anden brud på rørledningerne, som medfører tab af både vand og energi og risiko for vandskader på omgivelserne. Derfor er der vigtigt hurtigt at kunne lokalisere sådanne brud. Selvfølgelig gør vi, hos Sønderborg Varme, allerede i dag brug af kendte metoder i branchen, og trækker på egne erfaringer for at sikre, at brud på ledningerne kan repareres hurtigst muligt, men ved at lade de studerende ´hacke´ problemstillingen, tænker vi, der kunne komme nye løsninger og muligheder i spil, som vi ikke har tænkt på. Derfor er vi meget spændte på, hvad de studerende finder af løsninger på vores udfordring”, fortæller direktør Erik Wolff fra Sønderborg Varme, der ser frem til en spændende innovations-workshop sammen med de studerende.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Sonderborg Smart XEROHACK’ afholdes i weekenden den 8. – 10. november på Alsion og har et særligt fokus på, hvordan en by kan skabe bedre løsninger baseret på tilgængelige data fra offentlige kilder.

23. april 2024 Kultur, Sønderborg

Sebastian fra Sønderborg får Musikforlæggernes Ærespris

23. april 2024 Kultur

For 12. år i træk overrækker Musikforlæggerne Æresprisen til en dansk personlighed, der har gjort sig særligt bemærket i dansk musik. Gennem årene er prisen bl.a. gået til navne som Lars Ulrich, Anne Linnet, Bent Fabricius-Bjerre, Hanne Boel og Lise Cabble. I år går prisen til sanger, sangskriver, musiker, komponist og instruktør Sebastian med det […]

Læs mere...