Universe runder sæsonen af med den store Dahliadag

19. oktober 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag den 29. oktober slutter Universe sæson 2017 med den store Dahliadag.

Traditionen tro forærer Universe Science Park alle de 5500 Dahliaer væk til parkens gæster denne dag.

Der findes i alt over 6000 forskellige slags sorter af Dahliaer og Universe Science park har nordens største samling med over 550 forskellige sorter. Alle disse Dahliaknolde kan graves op og afhentes fra kl. 10.00, når entréen til Universe er betalt.

I parken findes der Dahliaer,som dufter af chokolade og Dahliaer der har blomsterhoveder på over 28 cm i diameter. Til sammen udgør de en kæmpe farvesymfoni i alle regnbuens farver, som parkens gæster har kunnet nyde hele sommeren og langt hen i efteråret, skriver Universe i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er vigtigt for gartner teamet i Universe at få alle Dahliaknoldene gravet op på dette tidspunkt af året, for at give plads i jorden til ca. 40.000 tulipanløg.

Alle tulipanløgene skal i jorden kort tid efter at Universe er lukket, for at kunne pryde parken til foråret næste år.

“Vi står klar til at hjælpe og guide alle de gæster, der har lyst til at komme og grave Dahliaknoldene op. Det er vigtigt at gæsterne husker spade/greb, pose/sæk, havehandsker, saks og godt humør. Sidste år kom der rigtig mange glade gæster og hjalp os og vi glæder os meget til denne dag”, siger Gert Jensen, chefgartner i Universe.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Alle der har et sæsonkort eller har købt en endagsbillet til Universe den 29. okt. kan deltage i den store Dahliadag.

 

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...