21 studerende fra USA skal lære af Sønderborgs Zero-indsats

7. februar 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag besøger 21 amerikanske universitetsstuderende Sønderborg for at studere Sønderborgs erfaringer med at omsætte ambitiøse ZERO-klimaplaner til handlinger.

De studerende har inden de torsdag formiddag ankommer med bæredygtig togtransport fra København, forberedt sig grundigt til besøget i Sønderborg med bl.a. studier af ProjectZero´s Masterplan2029 og Roadmap2020. Efter en kort introduktion til Sønderborgs SmartEnCity-projekt, slippes de kl. 13.30 – 15.00 løs i Perlegade, i Borgen og Alsion, hvor de vil interviewe sønderborgere i alle aldre om deres syn på klimaudfordringerne samt hvad USA kan lære af Sønderborgs klimaindsatser, skriver ProjectZero i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter vil de studerende orientere ProjectZero om deres observationer og anbefalinger samt hvorledes de planlægger selv at blive gode rollemodeller samt sprede Sønderborgs erfaringer i USA.

Besøget i Sønderborg slutter med at der udstedes ”Young Zero Carbon Ambassador-diplomer” til de studerende med henblik på, at de herefter bliver aktive ambassadører for både klimaet og Sønderborgs omstilling. Det er første gang at der udstedes diplomer, men DISabroad har tidligere besøgt Sønderborg med amerikanske studerende.

Artiklen fortsætter under annoncen

De 21 universitets studerende kommer fra hele USA og er på et DIS-skoleophold i Danmark i 5 måneder for at lære om den danske miljø-, energi- og klimatænkning. Efter opholdet i Danmark fortsætter de deres studier i USA med henblik på efterfølgende at søge spændende jobs inden klima-området.

DISabroad – tilbyder udenlandske studerende at få dybere indsigter i hvorledes vi i Danmark omstiller energisystemet baseret på lokale projekter med inddragelse af borgere m.v. De studerende betaler selv for deres studier i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere om DISabroad på www.DISabroad.org

4. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Koncertsalen Alsion har fået ny bestyrelsesformand

4. maj 2024 Kultur

Den mangeårige bestyrelsesformand for Fonden Koncertsalen Alsion, Ole Balle, har valgt at fratræde som følge af sin pension og det har udløst en intern bestyrelsesrokade, skriver fonden. Den hidtidige næstformand, økonomichef i Bitten & Mads Clausens Fond, Mads Thomsen, har indtaget formandsposten. Kultur- og Fritidschef i Sønderborg Kommune, Morten Skovmand Fogh, er ny næstformand. Bestyrelsens […]

Læs mere...