Kommunen indfører bagatelgrænse for garantistillelse

22. februar 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På Dansk Byggeris opfordring ændrer Sønderborg Kommune nu deres brug af entreprenør-sikkerhedsstillelse i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Tidligere skulle entreprenører stille en garanti på 15 procent af entreprisesummen, som nævnt i de almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Oftest stilles sikkerheden gennem en bankgaranti eller kautionsforsikring og det betyderer væsentlige omkostninger for entreprenøren.

Nu indfører man en nedre grænse, skriver Erhvervsservice i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi skal ikke belaste vores lokale entreprenører unødvendigt, og netop derfor indfører vi en formel bagatelgrænse på 500.000 kr. Vi ved, at en garantistillelse har omkostninger for vores erhvervsdrivende. Som kommune vil vi gerne gå forrest og sørge for, at projekter, hvor kommunen er samarbejdspartner, bliver så gnidningsfrie som mulige, siger erhvervsudvalgsformand Gerhard Bertelsen i pressemeddelelsen.

Samtidig vedtages det, at alle garantier under 75.000 kr. skal frigives.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...