Byg en redekasse til fuglene på Nordals Naturskole

23. februar 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Foråret er begyndt, og naturens mange fugle og dyr er på udkig efter dette års ynglested.

Nordals Naturskole inviterer alle interesserede til “Fuglekasse-byggedag” søndag den 4. marts mellem kl. 10 og 13.

På denne dag kan alle være med til at bygge, hamre, save, og snitte, når der skal laves nye yngle- og levesteder for naturens fugle.

Naturskolen har sørget for alle materialer, og naturskolens personale vil give kyndig vejledning i, hvordan man laver det bedste bosted til dyrene. De giver også god vejledning i, hvordan den færdige fuglekasse skal hænge, når man kommer hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er sjov at følge fuglenes liv på helt tæt hold. Når vi hjælper dyrene med at få et sted at bo, har vi også mulighed for at følge deres liv og færden helt tæt på, hvilket er rigtig spændende. Sætter man en god redekasse op i sin have eller i et nærtstående træ, er chancerne for at fuglene flytter ind og får unger store”, siger naturformidler Hans Jørgen Madsen i en pressemeddelelse.

Det koster 20 kr. at bygge en kasse, og naturskolen sørger for, at der er bål, varm kaffe og chokolade man kan varme sig på, imens man bygger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet finder sted på Nordals Naturskole, Holmvej i Nordborg.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...