Kommunen har akutplaner hvis der kommer strejke

27. februar 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Overenskomstforhandlingerne på det kommunale område kom ikke rigtigt i gang igen mandag aften, hvor parterne gik hver til sit efter blot ni minutter – og det betyder, at muligheden for strejke er rykket tættere på.

En strejke betyder, at daginstitutioner, skoler, forvaltninger, plejehjem kan blive ramt. Det sammer gælder regionens sygehuse.

“Og nu er det jo ikke sådan, at alle kommunalt ansatte sendes i strejke og ældre og syge mennesker overlades til familierne eller sig selv. Fagforeningerne vælger nogle områder ud i hver enkelt kommune og så lægger vi en plan for et eventuelt nødberedskab på området”, siger Sønderborg Kommunes HR-chef, Aase Henriksen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nødberedskabet aftaler kommunen med fagforeningerne og for ældreområdet og sygeplejeområdet, så vil det svare til, at vi løser de opgaver, som vi plejer at løse i wekender. Nemlig de livsvigtige og nødvendige ting”, siger Aase Henriksen. Hun tilføjer, at det samme vil ske på sygehusområdet.

Forældre skal træde til

De kommunale opgaver, der ikke er såkaldt livsvigtige, er ikke udstyret med et nødberedskab, så rammes de af konflikten, så strejker medarbejderne og skrivebordene vil stå tomme.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det gælder også i dagplejen og på skolerne, hvor pasning og undervisning stopper. Det skal dog nævnes, at tjenestemandsansatte lærere skal følge deres skema. Jeg husker under lærer-lockouten, der var børn, der stort set havde deres timer, fordi deres lærere var tjenestemænd”, siger Aase Henriksen og tilføjer, at rammes dagpleje- og skoleområdet af strejke, så er det forældrene, der må træde til.

Masser af strejkekroner

FOA oplyste mandag, der er masser af penge i strejkekassen og strejkende medlemmer får dækket deres fulde løn, pensionsopsparing og feriepenge.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Pengene kan række langt, men vælger kommunerne at lave lockout, så er der jo flere, der skal have del i pengene og så forsvinder de selvfølgelig hurtigere.

 

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...