Ønske: Tog mellem Sønderborg og Tinglev mindst hver time

5. marts 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune sender ønsker med retur til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som netop nu har trafikplanen for jernbanerne i Danmark 2017-2032 i høring.

Et stærkt ønske er tog mellem Sønderborg og Tinglev mindst hver time. Et andet er samarbejde om togdrift over grænsen.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har sendt et forslag til en plan for jernbanedriften i Danmark i perioden 2017-2032 i høring. Det vækker ikke udelt begejstring i Sønderborg, hvor bl.a. ønsket om at være en attraktiv studieby hænger nøje sammen med mulighederne for at komme til og fra bl.a. universitetet uden for lange rejse- eller ventetider.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi vægter den kollektive trafik højt  – og det forudsætter, at togdriften spiller med, og det gør den ikke godt nok i det forslag, der foreligger”, siger formand for teknik- og miljøudvalget, Aase Nyegaard, i en pressemeddelelse.

”Tog er rygraden i den kollektive trafik. Både vi og Folketinget ønsker overordnet, at flere bruger offentlig transport, og så må kravet være, at der som minimum er timedrift mellem Sønderborg og Tinglev. En frekvens som nu, hvor der er afgange og ankomster hver anden time, er ikke med til at hverken fastholde eller øge passagertallet, og det er uanset om vi taler om korte rejser eller ture til Aarhus, Odense eller København”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg Kommunes høringssvar til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen påpeges desuden, at togtrafikken over landegrænsen bør indgå i planen for den statslige jernbane.

7. juni 2026 Uncategorized

Sønderjyske retter skal sætte Sønderborg på landkortet

7. juni 2026 Uncategorized

‘Smag på Sønderjylland’ skal samle lokale råvarer, egnsretter og madoplevelser. Pressefoto Sønderjyske retter, lokale råvarer og kokke fra den danske madscene skal være med til at sætte Sønderborg tydeligere på landkortet som madby, når ‘Smag på Sønderjylland’ efter planen bliver afholdt for første gang i oktober 2026. Kultur-, Handel- og Turismeudvalget i Sønderborg Kommune har […]

Læs mere...