Lukker daginstitutionerne så skal forældre have penge retur

8. marts 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Michael Ziegler meldte onsdag, at en lockout vil ramme folkeskoler og daginstitutioner hundrede procent. Det får formentlig mange småbørnsforældre med job til at ryste i bukserne, men nu har Børne- og Socialministeriet en god nyhed til dem.

For hvis børnene ikke bliver passet, skal forældrene heller ikke betale.

Sådan lyder beskeden fra ministeriet til kommunerne, før en eventuel strejke eller lockout låser tusindvis af børn uden for institutionerne fra begyndelsen af april. Det skriver DR.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed ser det ud til, at familier med børn i lukkede institutioner slipper for forældrebetalingen for de dage, hvor børnene ikke bliver passet.

Reglen kommer fra et ministerienotat fra 2008, hvor pædagogerne strejkede i 15 kommuner.

Notatet dikterer, at strejkeramte børnefamilier skal tilgodeses økonomisk, hvis beløbets størrelse ikke står i ‘væsentligt misforhold’ med de administrative udgifter.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...