Idrætshøjskolen beder kommunen om en garanti for et lån

15. marts 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Idrætshøjskolen i Sønderborg, IHS, har søgt om kommunegaranti for et lån på op til 6 mio. kr. til delvis finansiering af renovering af svømmehallen.

Forvaltningen opstiller to muligheder til Økonomiudvalget, som skal tage stilling på onsdag.

Der kan siges ja eller nej til ansøgningen – hvorefter sagen afgøres endeligt i Byrådet.

Udgangspunktet for renoveringen er nye krav fra Miljøstyrelsen, der omfatter renovering af de tekniske installationer. Det skal bl.a. sikre, at vandet har den bedst mulige kvalitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

IHS har også et stærkt ønske om, at den gennemgribende og nødvendige renovering af svømmehallen sker i tråd med kommunens vision om CO2-neutralitet inden 2029.

Derfor er energioptimerende foranstaltninger prioriteret som en del af projektet. Det vil omfatte solceller, nyt ventilationsanlæg og teknikrum, som samlet skønnes at give væsentlige energibesparelser på mellem 750.000 og 950.000 kr. årligt.

Besparelserne skal være med til at finansiere låneydelserne på det påtænkte lån, der forventes at have en løbetid på mellem 15 og 20 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...