Filmoptagelser påvirker bilkørsel og parkering

16. marts 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På torsdag skal der optages flere scener til filmen I Krig og Kærlighed ved havnen i Sønderborg. I den forbindelse spærres Søndre Havnegade og Slotsbakken fra kl. 7-23.

Slotsgade, som er ensrettet fra Humletorvet til Slotsbakken, spærres for gennemkørsel i samme tidsrum, ligesom Strandvej spærres efter Hotel Comwell.

Som sædvanligt vil det være muligt at levere varer på Store Rådhusgade indtil kl. 11.

Udkørsel kan ske via Brogade og Sønder Havnegade til Nørre Havnegade indtil kl. 11. Brogade bliver spærret i tidsrummet 11.15-23.

Artiklen fortsætter under annoncen

Parkerede biler på Christian den II. Gade kan køre ud via Mellemgade til Humletorvet.

Det er ikke muligt at komme ind på gaden før efter kl. 23.

Parkeringspladser spærres

Veteranbiler, heste og vogne er hentet ind fra hele landet for at indgå i optagelserne, og kulisserne på havnen bygges op dagen før.

Derfor spærres parkeringspladserne på Slotskajen og på Slotsbakken allerede fra den 20. marts.

Parkeringspladsen på Nørrebro er spærret for parkering den 22. marts kl. 7-23.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...