Fotoforretningen Click flytter i Perlegade

19. marts 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fotoforretningen Click Sønderborg i Jernbanegade flytter i løbet af april til nye og mere hensigtsmæssige lokaler på adressen Perlegade 61.

Click skriver i en pressemeddelelse, at flytningen er et resultat af den drejning fotomarkedet har taget de senere år, hvor salget af kameraer i dag primært sker via internettet eller hos de store landsdækkende elektronikvarehuse.