Danfoss går sin egen vej i opgør om energipolitik

19. marts 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fremfor alene at fokusere på grøn energi mener industrimastodonterne Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool, at man i større omfang skal satse på energibesparende produkter som energivenlige vinduer, varmepumper, isolering og termostater.

Forud for det politiske slag om det nye energiforlig i foråret har virksomhederne taget det bemærkelsesværdige skridt at vende interesseorganisation Dansk Industri ryggen og danne deres egen interesseorganisation “Synergi”.

De fire virksomheder er bange for, at man stirrer sig blind på grøn energi og mener, at der er et ekstremt og forblændet fokus på vedvarende energi.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Danmark har vi en styrkeposition inden for energi-effektivitet i dag, som vi også er kendt for ude i verden. Den styrkeposition må vi ikke fire på”, siger Kim Fausing, topchef i Danfoss, til Finans.

Konkret foreslår ”Synergi” blandt andet, at det nye energiforlig skal have et mål om 30 procent reduktion i det endelige energiforbrug i 2030 i forhold til 2005 – kun undtaget transportsektoren – hvilket svarer til en årlig reduktion i energiforbruget på 1,65 procent, altså mere end EU’s krav.

4. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Koncertsalen Alsion har fået ny bestyrelsesformand

4. maj 2024 Kultur

Den mangeårige bestyrelsesformand for Fonden Koncertsalen Alsion, Ole Balle, har valgt at fratræde som følge af sin pension og det har udløst en intern bestyrelsesrokade, skriver fonden. Den hidtidige næstformand, økonomichef i Bitten & Mads Clausens Fond, Mads Thomsen, har indtaget formandsposten. Kultur- og Fritidschef i Sønderborg Kommune, Morten Skovmand Fogh, er ny næstformand. Bestyrelsens […]

Læs mere...