3.300 lejeboliger i Sønderborg skal energirenoveres

23. marts 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Alle boligforeninger i Sønderborg Kommune er gået sammen med ProjectZero i et nyt EU-projekt, hvor der over de næste tre år skal planlægges energirenoveringer i de flere end 3.300 lejemål på tværs af alle boligforeningerne i kommunen.

EU-projektet, som ProjectZero har fået til Sønderborg-området, kaldes for ’HAPPI’, og formålet er at undersøge nye muligheder for at planlægge og finansiere energirenoveringer i boligforeningerne på en ny og anderledes måde. En stor del af HAPPI-projektet handler også om beboerinddragelse og over de tre år projektet skal løbe, skal der udvikles forskellige metoder til at inddrage og informere beboerne i forbindelse med energirenoveringerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det kan lyde kedeligt at snakke planlægning og finansiering, men det handler om at kunne gennemføre bedre og billigere energirenoveringer for beboerne i boligforeningerne i Sønderborg-området, siger Henrik Bielefeldt fra ProjectZero og fortsætter:

Vi skal i HAPPI-projektet også arbejde med, hvordan boligforeningerne kan inddrage beboerne mere i energirenoveringerne for det er i sidste ende beboerne, der skal tage stilling til energirenoveringerne, så det er altså beboerne, der er vores nøgle til succes i HAPPI-projektet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Boligforeningerne står for ca. 20 procent af boligmassen i kommunen, og de er derfor en vigtig brik i målet om at blive CO2 neutral i 2029. På nuværende tidspunkt har boligforeningerne reduceret deres CO2-aftryk med 44 procent, så de er godt på vej.

Vi ser HAPPI-projektet som en mulighed for, at boligforeningerne kan fortsætte deres vej mod nullet i 2029 og sammen finde de bedste løsninger for beboerne”, siger Henrik Bielefeldt i en pressemeddelelse.

Med HAPPI-projektet modtager boligforeningerne midler fra EU til at undersøge nye metoder til at gennemføre energirenoveringerne på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er er EU-støtte til forarbejde, men ikke til selve renoveringerne.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...