Verdens Bogdag: Kom og hent en gratis bog i Arnold Busck

15. april 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Aktuelle undersøgelser viser, at mange skolebørn i dag bruger et stigende antal timer på de sociale medier, YouTube og lignende, samtidig med at de mangler inspiration og vejledning til gode bøger. Der bliver skåret på budgetterne til skolebibliotekerne, og der er lang ventetid på de nyeste og mest populære titler på folkebibliotekerne, så antallet af flittige boglæsere er faldende i den nye generation.

Verdens Bogdag 23. april

I anledning af Verdens Bogdag den 23. april deler Arnold Busck i Sønderborg i samarbejde med Tellerup A/S derfor en gratis bog ud til alle 9-13-årige børn, der besøger butikken i perioden 23. april til 25. april eller så længe lager haves, skriver Arnold Busck i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den gratis bog er Den gyldne nøgle, som er første bind af Lene Dybdahls fantasy-trilogi Nøglens Vogtere. De lidt ældre børn og unge kan få en gratis udgave af Dennis Jürgensens spændingsroman Tunnelmanden, der også er udgivet af Tellerup A/S.

Det er vores håb, at børnene får øjnene op for ikke kun de mange spændende titler, vi har til dem i vores butik, men også den inspiration og rådgivning til nye oplevelser, som vores medarbejdere kan give dem”, siger Tine, butikschef i Arnold Busck Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byttebogsreolen

Det er dog ikke kun i de tre dage i april, at børn og unge kan hente en gratis bog hos Arnold Busck. Hele året rundt har butikken nemlig en Byttebogsreol, hvor man altid kan komme med en brugt bog og bytte til en anden titel – ganske gratis.

 

4. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Koncertsalen Alsion har fået ny bestyrelsesformand

4. maj 2024 Kultur

Den mangeårige bestyrelsesformand for Fonden Koncertsalen Alsion, Ole Balle, har valgt at fratræde som følge af sin pension og det har udløst en intern bestyrelsesrokade, skriver fonden. Den hidtidige næstformand, økonomichef i Bitten & Mads Clausens Fond, Mads Thomsen, har indtaget formandsposten. Kultur- og Fritidschef i Sønderborg Kommune, Morten Skovmand Fogh, er ny næstformand. Bestyrelsens […]

Læs mere...