Sønderborg: De offentlige ansattes fagforeninger viser lokalt sammenhold

21. april 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag formiddag stod de offentligt ansattes fagforeninger skulder ved skulder ved en slags demoinstration på Rønhaveplads i Sønderborg. Det havde trukket en pæn del af de strejke- og lockout-truede medlemmer til.

“Vi holder sammen i Forligsinstitutionen og det gør vi også i Sønderborg”, sagde Karsten Wohlgemuth, som var første mand på scenen.

Han fortalte også, at medlemmer fra byrådet i Sønderborg har skrevet under på, at de bakker op om de offentligt ansatte.

Via KL er byrødderne i Sønderborg med i den lockout-trussel, som kommunerne i hele landet er enige om, skal være deres reaktion på en eventuel strejke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter ham kom en række talere fra de forskellige fagforeninger.

Ballonklovnen var hentet ind for at sikre lidt underholdning til de mange børn, der var med deres forældre på Rønhaveplads – og Det Sønderjyske Køkken var klar med grillpølser, øl og sodavand.

Imens der lyttes til taler og nydes solskin i Sønderborg, så forhandles der intenst i Forligsinstitutionen.

Forskellige eksperter vurderer på TV News, at det hælder mest til at ende i konflikt – og Karsten Wohlgemuth har også svært ved at tro på en løsning i Forligsinstitutionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tror også, der kommer strejke og lockout, men sammenbruddet kommer næppe i dag, lørdag”, sagde han til SønderborgNYT.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...