Fortæl kommunen hvem der skal have Brobygger-Prisen i år

13. juni 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Brobygger-Prisen blev oprettet for at påskønne og fremme indsatsen for god integration. Den blev uddelt første gang i 2005 og er siden blevet et fast og festligt indslag, når byen syder af liv og glæde i forbindelse med Kulturnatten i august.

Datoen er i år 24. august og prisen uddeles af formanden for Integrationsrådet, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Hvis du kender én eller nogle, som gør en stor indsats for at fremme god integration af minoritetsgrupper i Sønderborg Kommune, så skal du senest den 29. juni kl. 08:00 sende en indstilling af vedkommende på mail: [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

Personen, arbejdspladsen eller foreningen/organisationen skal ha’ gjort sig bemærket ved at integrere minoritetsgrupper, samarbejde på tværs af etniske grupper, gøre en forskel og gerne gå nye veje.

Sidste års prisvinder var Red Barnets familieoplevelsesklub, der bringer flygtningefamilier og lokale familier sammen i et trygt, sjovt og inkluderende fællesskab.

Året før var det Frelsens Hær, som fik prisen for et stort arbejde og engagement i forhold til nydanskere i Sønderborg-området.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...