Disruptionrådet kommer en tur til Rinkenæs

17. juni 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Otte ministre, topchefer og eksperter deltager i et møde i regeringens Disruptionråd mandag og tirsdag i Rinkenæs. Bl.a. er udenlandsk arbejdskraft til debat.

Hvordan sikrer vi, at virksomhederne har de folk, de har brug for, og at den danske arbejdsmarkedsmodel er gearet til nye forretningsmodeller som for eksempel platformsvirksomheder som Hilfr?

Det er noget af det, regeringens Disruptionråd skal diskutere på sit 7. møde.

Otte ministre deltager i mødet og vil i den forbindelse besøge en række virksomheder i området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen besøger virksomheden Linak sammen med blandt andre LO’s formand Lizette Risgaard, DA’s direktør Jacob Holbraad samt direktør Vibeke Svendsen og direktør i Netcompany, André Rogaczewski. .

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger i en pressemeddelelse:

Ny teknologi har været på dagsordenen længe, men det kræver også kvalificeret arbejdskraft at udnytte den rigtigt. Og det er noget af det, vi kommer til at diskutere på det kommende møde i Disruptionrådet. Ligesom behovet for udenlandsk arbejdskraft er på dagsordenen. Det er blevet sværere at få de hænder, der er brug for. Det hører jeg, når jeg besøger virksomheder, og det viser tallene også, så det er afgørende, at vi handler nu. Ellers risikerer manglen på arbejdskraft at bremse væksten, og det kan koste ordre og dermed arbejdspladser”.

Artiklen fortsætter under annoncen

De får også ministerbesøg:

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers samt undervisningsminister Merete Riisager: Danfoss Silicon Power, Flensburg.

Finansminister Kristian Jensen: Hannemann Engineering, Sønderborg.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg: Ecco sko A/S, Bredebro.

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde besøger følgende 19. juni: Haderslev Kommune, Esbjerg Kommune og Esbjerg Sygehus.

20. maj 2024 Samfund, Sønderborg

God nyhed til husejerne i Sønderborg

20. maj 2024 Samfund

Der er godt nyt til husejerne i Sønderborg, for nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at gennemsnittet for huspriserne i Sønderborg Kommune steg fra marts til april måned i år. I Sønderborg Kommune steg huspriserne med 1,8 procent, hvilket er en smule over den landsgennemsnitlige stigning på 1,3 procent. Og går man et år tilbage, […]

Læs mere...