10-årige nyit.dk kan fejre jubilæum med rekordregnskab

Arkivfoto

Arkivfoto

21. juni 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den lokale it-virksomhed nyit.dk kan i år fejre sit 10 års jubilæum med et rekordregnskab, hvor omsætningen i 2017 er steget med mere end 30 procent fra 3,7 millioner kroner til 5,5 millioner kroner.

Det betegnes som ”rigtig tilfredsstillende”.

“Vi har, med fuld fokus på vores kerne-forretning, valgt at fokusere udelukkende på de ydelser, der skaber værdi for kunderne og intet andet. Hvis det skal give værdi for os, skal det give værdi for vores kunder”, siger direktør og medejer Jesper Sørensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Sørensen, der har en IT-baggrund fra både Danfoss og ECCO Sko, etablerede for ti år siden firmaet sammen med kollegaen Jørgen Lassen, der har mere end 16 års erfaring med it-infrastruktur og drift af virksomhedskritiske data fra Danfoss.

nyit.dk har specialiseret sig i IT-infrastruktur til virksomheder og frie uddannelsesinstitutioner.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...