Nye regler for udeservering er på vej

10. august 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Reglerne for udeservering bør være ensartede og give lige vilkår overalt i Sønderborg Kommune, når serveringen finder sted på offentlige veje, torve og pladser. Forvaltningen har derfor lavet et udkast til et nyt regulativ, som, forudsat Byrådets godkendelse, skal sendes i fire ugers offentlig høring, inden endelig vedtagelse.

I forhold til det nugældende regulativ indeholder det nye følgende ændringer og tilføjelser:

Ved ansøgning om udeservering indenfor og grænsende op til områder, der er udlagt til boligformål og liberalt erhverv, kan kommunen meddele afslag eller indskrænke åbningstid eller areal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arealet til udeservering vil blive markeret i belægningen på ansøgers regning. Det er restauratørens pligt at sørge for at al inventar er indenfor markeringen.

Permanente salgsboder må ikke opsættes på eller ved udeserveringsarealet. Rullebar accepteres.

Udeservering må ikke ske over en vej med kørende trafik

Der kræves særskilt tilladelse fra kommunen, hvis tilberedning af ma.d, for eksempel grill, ønskes indenfor udeserveringsarealet.

Regler om højde på afskærmning af udeserveringsarealet, at det skal være flytbart og kræver tilladelse fra kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kravet om minimum to meters fri passage til fodgængere er fjernet af hensyn til steder, hvor der er smalle fortovsarealer. Forvaltningen vil i hvert enkelt tilfælde vurdere ansøgningerne ud fra trafikmængde og kravet om tilgængelighed.

Først af alle skal Teknik- og Miljøudvalget sige god for forslaget – og derefter skal det via Økonomiudvalget til Byrådet.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...