Fjernvarmen i Sønderborg og Gråsten er klar til at slå sig sammen

17. august 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Bestyrelserne i Gråsten Fjernvarme og Sønderborg Fjernvarme er nu klar til at lægge selskaberne sammen til fordel for forbrugerne. Bestyrelserne har underskrevet en sammenlægningsaftale, og nu er det op til de respektive generalforsamlinger at tage skridtet fuldt ud og lægge selskaberne sammen.

Repræsentanter for de to forbrugerejede fjernvarmeselskaber har siden årsskiftet arbejdet på at klarlægge rammerne for sammenlægningen. Det arbejde har nu ført til, at bestyrelserne i Gråsten Fjernvarme og Sønderborg Fjernvarme har underskrevet en ny aftale, hvor de to bestyrelser foreslår sammenlægning af Gråsten Fjernvarme og Sønderborg Fjernvarme med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2018.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er vigtigt, at bestyrelserne sikrer forbrugerne den bedst mulige økonomi, og vi mener, at en sammenlægning vil give den bedste økonomi for den enkelte bruger. Derfor har vi valgt at underskrive en sammenlægningsaftale”, lyder det i en pressemeddelelse fra de to formænd Morten Sommer fra Gråsten Fjernvarme og Claus Plum fra Sønderborg Fjernvarme.

De respektive generalforsamlinger gav i foråret solid opbakning til at fortsætte bestræbelserne på en sammenlægning, efter at forslaget ikke kom til afstemning i slutningen af 2017 som planlagt. Det har resulteret i, at man har bearbejdet forslaget til vedtægter for et samlet selskab og gået selskabernes budgetter igennem endnu engang, så de afspejler de nyeste forventninger. Med underskriften af sammenlægningsaftalen er fjernvarmeselskaberne klar til at indkalde til ekstraordinære generalforsamlinger for at få forbrugernes opbakning til at føre aftalen ud i livet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Såvel Gråsten Fjernvarme som Sønderborg Fjernvarme har indkaldt til ekstraordinære generalforsamlinger, der skal finde sted den 6. september. Gråsten Fjernvarme har deres forsamling kl. 17.00, mens Sønderborg har sin samme dag kl. 19.30.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...