Renovering af Sydals-Hallen bliver en del af budgetforhandlingerne

21. august 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Udvalget for Kultur, Idræt, Handel & Turisme besluttede på tirsdagens udvalgsmøde, at ansøgningen om at få renoveret Sydals-Hallen skal være en del af byrådets budgetforhandlinger, som går i gang til efteråret. Beslutningen hilses velkommen på Sydals, hvor man føler, at en realisering af projektet dermed er rykket et skridt nærmere

 Drømmen og ambitionen om, at få Sydals-Hallen gjort større, mere moderne og med endnu flere tilbud til borgerne på Sydals lever i bedste velgående, efter at ansøgningen om økonomisk støtte til projektet nu er sendt videre til efterårets budgetforhandlinger af Udvalget for Kultur, Idræt, Handel & Turisme.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har hele tiden vidst, at man ikke har kunne bevilge et så stort beløb, som vi får brug for, i de  enkelte politiske udvalg, og at vores ambitioner for Sydals-Hallen derfor ville blive en del af en større proces. Derfor er vi glade for, at Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme har bakket op om, at renoveringen skal gøres til en del af byrådets budgetforhandlinger – det er for os en klar tillidserklæring  og udtryk for velvilje fra politikerne”, fortæller Sydals-Hallens bestyrelsesformand, Henrik Høeg Fangel, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

50 års brug slider

Sydals-Hallen blev opført at frivillige kræfter tilbage i 1969, og har fra dag ét været et samlingspunkt for borgerne på hele Sydals. Næsten 50 års slid på faciliteterne og et stigende antal brugere har dog betydet, at hallen både mangler plads og en modernisering af en række faciliteter. En ekstra hal, klatrevæg, legeområder for børnene, en servicestation til mountainbikere og andre cyklister og et nyt cafeteriaområde er blot nogle af de elementer, som indgår i planerne for Sydals-Hallen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det samlede projekt forventes at koste omkring 39 millioner kroner, og på Sydals drømmer man om, at en ny og tidssvarende hal kan stå klar tidsnok til at fejre 50-året for byggeriet af Sydals-Hallen i 2019. Og der er et presserende behov for at give den gamle hal på Mommarkvej 352 en kærlig hånd, fastslår Henrik Høeg Fangel.

”Sydals-Hallen er mere end en hal – det er et omdrejningspunkt og samlingssted for børn og voksne på hele Sydals. Det skal hallen blive ved med at være, og derfor er det vigtigt, at de tilbud vil giver brugerne følger med tiden. Men jeg tør godt være positiv, for flertalsgruppen i byrådssalen har jo klart meldt ud, at man vil have kultur- og fritidstilbud ud til hele Sønderborg Kommune. Planerne for renoveringen af Ahlmannsparken i Gråsten, om et nyt bassin til Humlehøj-Hallen i Sønderborg og den nye idrætshal til Sønderskov-Skolen i Sønderborg viser jo tydeligt, at byrådet er klar til at sætte handling bag ordene – så det håber jeg selvfølgelig også bliver tilfældet for Sydals-Hallen”, siger Sydals-Hallens bestyrelsesformand.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...