Kommunens dagplejere må ikke dele billeder af børn på Facebook

27. august 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Mange forældre til dagplejebørn har været medlem af en lukket Facebookside, hvor billeder og andet fra dagplejen blev slået op.

Men det er slut nu.

Sønderborg Kommune forbyder de kommunale dagplejere at bruge Facebook til billeder med børn -og det gælder både for åbne og lukkede sider, fordi billeder er persondata.

“I Sønderborg Kommune har vi lavet en gennemgang af alle vores systemer og platforme for at sikre, at vi overholder alle regler omkring persondata. Billeder er dagplejebørn er såkaldt persondata, og da Facebook ikke har databehandleraftaler i Danmark, så kan vi som myndighed ikke lægge persondata på Facebook. Det kan virke som detaljerytteri, men vi gør det jo for at beskytte børnene – ikke for at genere nogen”, siger databeskyttelsesrådgiver Jørn Warneche til SønderborgNYT .

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Sønderborg Kommune selv bruger en åben Facebookside til at fortælle generelt om kommunen, så kan det lade sig gøre, fordi man på den side ikke deler persondata.

NemBarn på trapperne

Dagplejere og forældre får stadig mulighed for at dele billeder på nettet.

“Vi arbejder på at tage systemet NemBarn i brug. Det minder lidt om ForældreIntra, som mange kender fra folkeskolerne og som også kendes fra dagtilbuddene. Det er et lukket system, hvor dagplejere og forældre kan dele de samme informationer, som deles i Facebook-grupperne”, siger databeskyttelsesrådgiveren.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...