Krydstogtskibsbesøg får kommunen til at spærre flere veje

4. oktober 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag den 7. oktober er der cruisestemning i Sønderborg, når byen for første gang får besøg af et krydstogtskib.

For at gøre plads til aktiviteter i gaderne, spærrer vi følgende veje fra kl. 7 til 19.30:

Sdr. Havnegade – Brogade – Jernbanegade fra Mariegade til Perlegade – Perlegade, en del af Æblegade og Østergade fra Perlegade til Kastanie Alle.

Udover det vil parkeringspladsen ved Slotskajen være spærret den 6. og 7.oktober og parkeringsbåsene på Brogade vil være spærret den 7.oktober.