Krydstogtskibet Saga Pearl II ankommer til Sønderborg i dag

7. oktober 2018 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Efter ni års forarbejde får Sønderborg i dag besøg af sit første krydstogtskib som ankommer til Sønderborg Bugt omkring klokken 8 søndag morgen.

Krydstogtskibet blev søsat i 1981 og blev i 2010 gennemgribende renoveret. Skibet er 164 meter langt og sejler med en fart af 21 knob, har syv dæk, plads til 449 passagerer og indrettet med 253 kahytter. Udover de omkring 450 passagerer er der et crew på omkring 250.

Saga Pearl II er på en ti-dages tur som startede fra Dover i England og i går var skibet i Kiel og, udover Sønderborg, skal Saga Pearl II også forbi blandt andet byerne Hundested og Gøteborg. I løbet af formiddagen vil små både transportere krydstogtgæsterne fra deres skib i Sønderborg Bugt ind til en pontonbro ved granittrappen ud for Ringriderstatuen på Søndertorv.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at krydstogtgæsterne kan føle sig velkommen til Sønderborg, og måske komme tilbage igen, er der arrangeret mange events og aktiviteter dagen igennem:

  • Kl.8.30 (en time sendere en annonceret grunde forsinket ankomst): Føtex giver gratis rundstykker og kaffe til borgere i telt ved slottet. Musik ved Lasse & Venner.
  • Kl.10.30: Opvisning med historisk ringridning ved slottet.
  • Kl.11.00-13.00: Kokken Claus Holm laver mad af lokale råvarer.
  • Kl.11.00-14.30: Streetfood-marked ved Wohlenberg.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Kl.13.00: Opvisning med historisk ringridning ved slottet.
  • Kl.13.00-15.00: Musik ved Radio Skala på Rådhustorvet – L.I.G.A & Kesi.
  • Kl.15.00: Helstegt pattegris på Rådhustorvet til butiksansatte med 500 gratis portioner til de første 500 borgere.
  • Kl.15.30-16.30: Sko&Torp spiller på Rådhustorvet.
  • Kl.16.30-17.00: Lasse & Venner spiller på Søndertorv.
  • Kl.17.00-17.40: Sønderborg Garden spiller i forbindelse med skibets afgang
  • Artiklen fortsætter under annoncen

Hele dagen er der Jyske Landsoldater med aktiviteter i telt ved havnen sammen med kræmmermarked og stadepladser.

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...