Betina Wichmann forlader sin stilling hos kommunen ved årsskiftet

9. oktober 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Afdelingschef Betina Wichmann har siden 1. november 2016 haft ansvaret for Byrådssekretariatet og Jura i Sønderborg Kommune. Betina Wichmannhar igennem de seneste år fået sat struktur på kommunens juridiske kompetencer, og hun er lykkedes med at få løst rigtig mange juridiske opgaver lokalt. Siden 1. februar i år har Betina ligeledes haft ansvaret for kommunens kommunikationsafdeling. Betina Wichmannhar fra starten haft en bunden opgave med at få sat struktur og retning på arbejdet på det centrale rådhus. Det er hun i høj grad lykkedes med, og vi kan glæde os over at stå på en god juridisk platform i de kommende år. Betina Wichmanns stærke juridiske kompetencer har vi som kommune haft stor gavn af i flere komplicerede juridiske sager. Ligeledes har hun ydet en særdeles stor arbejdsindsats til gavn for kommunens øvrige forvaltninger, skriver kommunaldirektør Tim Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det bliver også disse stærke juridiske kompetencer Betina får brug for i fremtiden. Betina Wichmann skal som en del af advokatfirmaet PUBLICURE åbne en jysk afdeling. PUBLICURE beskæftiger sig primært med rådgivning af den private og den offentlige sektor i forhold til udbud, forsyningsret, statsstøtte, konkurrenceret, miljøret samt indgåelse og styring af offentlige kontrakter inden for udvalgte brancher, herunder forsyningssektoren og offentlig administration. Betina Wichmannskal i første omgang beskæftige sig med digital forvaltning, forvaltningsret og med forsyningssektoren, herunder selskabsret, skriver kommunaldirektøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Betina Wichmann forlader sin stilling hos Sønderborg Kommune pr. 1. januar 2019. Dermed har kommunen tid til at få en afløser på plads. Stillingens indhold vil blive vurderet i den kommende periode i samarbejde med et nyt ansættelsesudvalg.

“Jeg vil personligt gerne sige tak til Betina Wichmann for et godt og konstruktivt samarbejde og ønske hende rigtig god vind i den nye rolle som selvstændig advokat”, skriver kommunaldirektør Tim Hansen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...