Fuld fart på biogas i Sønderborg-området

12. oktober 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Biogasprojekterne i Sønderborg har nu passeret to store milepæle, da  byrådet onsdag den 3. oktober godkendte lokalplan-forslaget til anlægget i Glansager og samtidig har medlemmerne af foreningen BioenergiSyd tegnet sig for at levere 250 tusinde tons husdyrgødning til anlægget. Med byrådets beslutning og landmændenes opbakning for projektet, er man nu klar til at bygge et biogasanlæg.

Det skriver ProjectZero.

“Vi glæder os rigtig meget over, at medlemmerne har bakket os op i at nå første milepæl og vi glæder os til, at endnu flere landmænd ser potentialet i bioenergi og tilmelder sig anlægget i Glansager inden den 1. december”, siger formand for BioenergiSyd, Andreas Bonde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første spadestik kan tages, når indsigelsesperioden er afsluttet og byrådets godkendelse er endelig.

Sideløbende med anlægget i Glansager arbejdes med et anlæg nummer to i den vestlige del af Sønderborg Kommune.

Her er tegningen af gylleleverance fra medlemmerne af BioenergiSyd ligeledes godt i gang.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...