Migræne- og Hovedpineforeningen inviterer til smertekursus

27. oktober 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Forstå din hovedpine med læge, forsker og kognitiv terapeut Laila Bendix, der til daglig underviser i smertehåndtering på Smertecenter Syd i Odense.

Kurset henvender sig også til pårørende, skriver Migræne- og Hovedpineforeningen.

Laila Bendix lider selv af migræne, så hun ved hvad hun taler om, når hun træder frem i MultiKulturhuset den 8. nocvember mellem kl. 18 og 21.

Smerter er kroppens advarselssignal om, at der er ved at ske en skade på vores krop. Den passer på os, så vi ikke lader hånden ligge på den varme kogeplade. Når smerten bliver kronisk, som ved spændingshovedpine og migræne, har den ikke længere den funktion, men hjernen er psykologisk set stadig i beredskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når man lever med en kronisk smertesygdom, er det vigtigt at forstå smertens funktion og psykologi. Herigennem åbner der sig nemlig muligheder for at arbejde med sit forhold til smerten og de følger som ofte fører med sig.

Det kan være hukommelsesbesvær, talebesvær, angst og isolationstrang samt udfordring­er i familien og med ens arbejdsevne. Det kan være svært at være pårørende til en smertepatient.

Kom og få nogle gode tips og tricks til at håndter livet med smerter – både som patient og som pårørende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding og betaling senest den 1. november på [email protected] 

Pris for medlemmer kr. 100,- ikke-medlemmer kr. 150,- incl. et let traktement.

Du kan også betale på mobilepay 65571.

Husk at skrive “Sønderborg”.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...