VUC Syd fyrer yderligere 60 medarbejdere

27. oktober 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Her kort tid efter at ledelsen på VUC Syd har givet over 60 medarbejdere en fyreseddel, skal der nu nedlægges yderligere 60 stillinger.

Med et stort millionunderskud og et kraftigt dalende elevtal kan direktøren på VUC Syd, Asbjørn Nielsen, ikke garantere, at det er slut med fyringerne efter denne runde.

“Jeg tør ikke spå om fremtiden. Jeg kan konstatere, at det er et nødvendigt tiltag lige nu for at tilpasse antallet af medarbejdere i forhold til det kursisttal, der desværre er mindre end tidligere”, siger han til DR.

Artiklen fortsætter under annoncen

I år viser budgettet et underskud på cirka 60 millioner kroner og næste år et underskud på 50 millioner kroner, hvis ikke VUC Syd skærer ned.

VUC Syd kan ikke undgå fyringer, hvis skolen vil sikre sin fremtid, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Buch. Alle skolens indtægter kommer fra eleverne, men når elevtallet falder, må skolen tilpasse udgifterne.

Sælger ud af kunst, inventar og biler

Det midlertidige styre på VUC Syd er indsat for at kortlægge og vurdere økonomien efter skolens bestyrelse blev afsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Formanden for det midlertidige styre på VUC Syd, Laust Joen Jacobsen, mener, det er nødvendigt at sælge ud af skolens ejendele for at få økonomien på rette spor igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Skolen mangler penge, men har overskud af biler, inventar og kunst, der er salgbart. Det er rettidigt omhu at forsøge at få det omsat”, siger han.

Det vidner om, at skolens økonomi er presset, lyder det fra professor Per Nikolaj Buch.

“Det er kun en midlertidig løsning at sælge ud af kunst og inventar”.

Politikerne bør snart finde ud af, om VUC Syd skal køre videre, siger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen. Lige nu er der gang i en gradvis nedlukning.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...