Anerkendt kunstner udstiller i KunstPunkt

6. november 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag den 11. november kl. 11 åbner KunstPunkt med fernisering af soloudstilling med Nana Agger fra Sydfyn.

Det er starten på en serie udstillinger i KunstPunkt med anerkendte kunstnere.

Der planlægges op til to udstillinger med anerkendte kunstnere om året i det gamle posthus.

Preben Winther, kunstanmelder, skriver om Nana Agger.

I Nana Aggers univers sættes naturalistisk og uhåndterligt op imod og væves ind i hinanden, materiale og billedmæssig illusion kolliderer, så erindringsglimt og konkret kunstoplevelse flimrer i beskueren. Kunstneren fortæller med sine alternative virkeligheder væsentlige ting om alle de små og banale og dejlige og trælse ting i menneskers tilværelse, der tilsammen udgør det store livets tæppe, der tager sig allersmukkest ud, når det trævler lidt. Netop fordi nogen har sat sig spor i os, og vi i dem. Og hvor det bruser stærkest i billederne, kan vi glimtvis ane en mening med det hele.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nana Agger udstiller malerier, tegning/akvarel, skulptur, print på lærred altså et bredt udsnit af alle de forskellige håndværk hun holder af. Hun mixer det også gerne, hvis det tjener et formål i sit arbejde, skriver KundtPunkt.

Nana Agger udstiller også i øjeblikket i Augustiana Augustenborg sammen med 12 kunstnere på udstillingen “Fynboerne kommer”.

Der vil være fortrinsvis nye arbejder der udstilles i KunstPunkt der slutter 22. November.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...