I Egernsund får tre ud af fire deres pakkepost leveret i skuret

8. november 2018 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

I Egernsund udskifter man oftere end noget andet sted i Sønderborg Kommune turen til posthuset med et smut i skuret, når pakkerne fra nethandlen skal hentes. Nye tal fra PostNord viser, at hele 74 procent af husstandene i 6320 Egernsund er tilmeldt den populære pakkeordning Modtagerflex, hvor man kan få sine pakker leveret et aftalt sted på adressen, selvom man ikke er hjemme.

“Modtagerflex er et hit, fordi ordningen rammer lige ned i behovet for både at kunne få pakken helt hjem, men samtidig få den leveret uden man behøver sidde og vente på sit pakkebud. Det har de altså i den grad fundet ud af i Egernsund, hvor borgerne har gjort det ekstra nemt for sig selv at modtage de mange pakker fra den stigende e-handel”, siger Jørgen Fischer, e-handelsrådgiver i PostNord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til sammenligning er eksempelvis 17 procent af husstandene i 6400 Sønderborg, 25 procent i 6430 Nordborg og 66 pprocent i 6300 Gråsten tilmeldt.

Når man tilmelder sig Modtagerflex, bliver pakken afleveret det aftalte sted hver gang, man bestiller en pakke til hjemmelevering med PostNord. Der er rig mulighed for at finde det perfekte sted til pakken – det kan fx være i skuret eller på terrassen, oplyser PostNord.

Når pakken stilles, får modtageren straks besked om, at pakken er afleveret.

Artiklen fortsætter under annoncen

PostNord har tilbudt danskerne Modtagerflex siden 2009 og rundede for nylig 500.000 tilmeldinger til pakkeordningen.

Det svarer til, at knap 1 ud af 5 af landets ca. 2,7 millioner husstande er tilmeldt.

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14:00 i Frivillighedens Hus, Perlegade 50 i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og […]

Læs mere...