Fire priser til smuk arkitektur – og en navne-afsløring

19. november 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune fejrer smuk bygnings- og uderumsarkitektur på onsdag med at uddele fire priser.

Det sker ved et offentligt arrangement klokken 16.30 i MultiKulturhuset.

Samtidig afsløres navnet på et nyt, lille haveanlæg ved Søndergade.

Formålet med at uddele priserne er at anerkende og påskønne smukke nybyggerier, renoveringer og byrum, som løfter arkitektur og æstetik i kommunen og tilføjer nye kvaliteter i lokalområderne. Alle borgerne har kunnet indstille byggerier eller steder, der er skabt eller renoveret siden 2014, hvor priserne sidst blev uddelt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er kommet mange fine indstillinger, så det har været et spændende, men også vanskeligt arbejde at pege på ét frem for andre og dermed vælge vinderne. Faktisk har vi tilføjet en helt ny kategori i år, “Godt lokalt initiativ”, fordi der er kommet så mange gode forslag, og fordi nogle faldt lidt uden for de tre kategorier, vi havde”, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget og den, der afslører vinderne på onsdag.

Blandt vinderne er ét af de indstillede et nybyggeri.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prisvinderne modtager ud over hæderen en bronzeplade, der er formgivet af kunstnerne Hanne Ida Helstrup Knudsen og Vibeke Fonnesberg.

I forbindelse med, at priserne for smuk bygningskultur og uderum overrækkes, afsløres også navnet på den renoverede park/have ved Søndergade. Interessen for at komme med forslag har været helt overvældende – hele 552 navneforslag er der kommet fra borgerne.

Se plancher med de indstillede bygninger og steder i MultiKulturhuset.

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...