Decembers ‘boligkiggere’ kan vinde gaver hos home

28. november 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I denne tid har rigtigt mange travlt med at købe julegaver og det kan sikkert få nogle til at tro, at ejendomsmarkedet ligger stille.

“Men det er i december, som det er i de 11 andre måneder i året. Der bliver både solgt og købt huse”, siger Jannie Dyhre Andersen fra home.

Hos home har de tænkt, at der skulle være lidt, der var anderledes i julemåneden og Jannie Dyhre Larsen fortæller, at de har fået gaver fra Den Gamle Stald, Kop&Kande, Det Sønderjyske Køkken og Wohlenberg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så gør vi sådan, at de mennesker, der kommer til vores åbent hus-fremvisninger, deltager i lodtrækningen om en ugentlig præmie”, siger hun.

“Den flotte kurv fra Wohlenberg bliver den sidste præmie og til den trækker vi lod blandt alle deltagere i samtlige åbent hus-fremvisninger i december”, siger Jannie Dyhre Andersen.

De boliger, der bliver holdt åbne fremvisninger i, kan man se i vinduet hos home i Sønderborg og i Broager.