FOF klar med kurser til mødre med babyer

29. november 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

FOF Sønderborg er klar med en hjælpende hånd til mødre med babyer i huset.

Nemlig kurserne under Tryk og Glad.

Med teknikker fra zoneterapi og akkupressur får mødrene redskaber til effektivt at lindre og afhjælpe, når dit barn er uroligt eller har svært ved at sove, har ondt i maven, er forkølet eller trænger til at få styrket imunforsvaret.

“Jeg holder en lille række forløb i Aftenskolernes Hus, hvor jeg lærer de voksne nogle enkle måder, som de kan afhjælpe maveproblemer hos børnene med”, siger Eva Raguse til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Zoneterapibehandlinger giver også de små størrelser en bedre søvn og en dejlig ro.

Eva Raguse laver i samarbejde med FOF-Sønderborg forskellige workshops.

De foregår i en kombination af teori og praksis, din baby er derfor hjertelig velkommen.

Alle deltagere får udleveret en oversigt over de gennemgåede punkter, som man altid vil kunne bruge som opslagsværk.

“Det har været en oplevelse og så virker behandlingerne med det samme. Bestemt noget, der bliver en del af vores hverdag her i Mariehønen”, siger Joan H. Jensen fra Kværs, der har haft besøg af Eva Raguse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og det kunne virkelig ses på dagplejebørnene i Kværs, at de nød at få behandlingerne. Flere af dem fortsatte selv med zoneterapien efter, at de voksne havde været i gang.

“Så børn synes, det er dejligt”.

“Og i FOF mener vi, det giver rigtig god mening, hvis man kan hjælpe sin baby af med for eksempel en smule uro eller måske mavepine med nogle enkle tryk”, siger Tina Bojsen fra FOF Sønderborg

Se de enkelte kurser HER

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14 i Frivillighedens Hus i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og det koster […]

Læs mere...