ITD: Uacceptabelt Sønderborg Forsyning overtager affaldskørslen

16. januar 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

International Transport Danmark, ITD, bakker om op de virksomheder, der er i øjeblikket er dybt bekymrede for udviklingen med den unfair konkurrence fra kommunale affaldsselskaber, som hjemtager indsamlingen af affald. Seneste eksempel er Sønderborg Kommune, skriver Transportmagasinet.

“Det er stærkt kritisabelt, som vi oplever det her, at Sønderborg Forsyning kan underbyde private virksomheder med et urealistisk lavt kontrolbud. Set fra vores bord er det på høje tid, at der kommer et opgør med den urimelige konkurrence fra offentlige affaldsvirksomheder, der skubber de private aktører ud af markedet”, siger politisk konsulent i ITD, Lasse Kristoffersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligesom Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, ATL, vil ITD nu også bede Sønderborg Kommune om aktindsigt i beregningerne bag Sønderborg Forsynings kontrolbud. ITD opfordrer kommunalpolitikerne i Sønderborg til at granske kontrolbuddet nærmere og i bedste fald at lade budrunden gå om.

“Det kommer til at koste borgerne i Sønderborg mange penge, hvis kontrolbuddet ikke holder vand. Omkostningerne kan meget vel blive langt højere end tallene fra Sønderborg Forsyning viser – og den regning havner direkte i lommerne på borgerne i Sønderborg Kommune. Kommunalpolitikerne bør udvise rettidig omhu – og genbesøge tilbuddet fra Sønderborg Forsyning”, siger Lasse Kristoffersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge ITD er hjemtagningen af affald i Sønderborg Kommune igen et eksempel ud af en række på, at der er behov for en gennemgribende revision af affaldslovgivningen på nationalt plan.

Desværre har forhandlingerne omkring regeringens forsyningsstrategi ligget stille siden præsentationen i 2016.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...