Æ Værksted efterlyser band til koncert lørdag aften

21. januar 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag aften er der fest med levende musik i Æ Værksted i Augustenborg, hvor de to bands, Rock4Dummies og Udkant skulle spille

“Men jeg har lige nu fået besked om, at Rock4Dummies desværre må aflyse deres optræden her i Æ Værksted lørdag aften, fordi der ikke kan spilles guitar med en brækket arm”, siger Søren Thomsen, der ejer lokalet.

Festen skal nu ikke aflyses af den grund, så Æ Værksted efterlyser et band, der kan træde på scenen i stedet for Rock4Dummies

“Hvis der er et andet band, der kunne tænke sig at komme og spille, så vi ikke tager livet af Udkant, så skriv eller ring til mig på tlf 27439511”, siger Søren Thomsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han håber virkeligt på, at der er et band, der melder sig.

“Vi glæder os meget til at høre Udkant – og kommer der ikke et band mere, så er løsningen, der ikke spilles live hele aftenen”, siger arrangøren.

Alle er velkomne til at komme og være en del af festen.

Det er gratis at komme ind – og man tager selv drikkevarer med.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...