ATL er ikke imponerede over indholdet i forsyningens bud på skraldekørslen

14. februar 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Transportens Arbejdsgivere, ATL,  har gennemgået det kontrolbud, der få dage før jul sikrede Sønderborg Forsyning opgaven med at indsamle husholdningsaffald i kommunen.

Få dage efter erkendte Sønderborg Forsyning, at der var sket en ”regnefejl” og trak sit bud tilbage.

ATL har nu gennemgået det oprindelige kontrolbud og er ikke imponeret.

“Det, de kalder en regnefejl, er nok, at de har glemt, at medarbejderne skal have feriepenge, pension og feriefridage. Der er ikke taget højde for, at medarbejderne ind imellem er væk, fordi de er syge, på orlov eller uddannelse. Det kræver ekstra bemanding. Vi anslår, at denne såkaldte regnefejl er på mindst 3,5 millioner kroner”, siger Lars William Wesch,

Artiklen fortsætter under annoncen

Gennemgangen viser desuden, at der ikke er taget nok omkostninger med til administration og ledelse. Der mangler udgifter til lokaler til administrationen, og der er tilsyneladende ikke sat penge af til it, skriver Energy Supply

Sønderborg Forsyning har heller ikke tænkt på, at renovationsbilerne ind imellem skal til reparation. Der er ikke indlagt udgifter til en reservebil, og udgifterne til brændstof er meget lavt sat. Dertil kommer, at kommunen efterfølgende er gået i gang med at købe større biler, end der var beskrevet i udbudsmaterialet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi mener, at kontrolbuddet fra Sønderborg Forsyning samlet set er mindst syv millioner kroner for lavt. Det er konservativt sat, så udgifterne kan meget vel blive endnu større”, siger Lars William Wesch, direktør i ATL.

Sønderborg Kommune har givet Sønderborg Forsyning mulighed for at komme med et nyt bud.

Det gør de vel og mærke på et tidspunkt, hvor Sønderborg Forsyning kender buddene fra de private virksomheder.

Det nye bud skal afgives senest 22. februar.

4. juni 2026 DET SKER, Erhverv, Nordborg

Brand- og redningsevent med hverdagens helte, politihunde og bamsehospital

4. juni 2026 DET SKER

Hele familien kan opleve et bamsehospital og møde hverdagens uniformerede helte, når Universe inviterer til en dag fyldt med action, i forbindelse med at de afholder deres store brand- og redningsevent. Det sker lørdag den 6. juni i Universe Science Park. Til eventet kan man møde brandfolk, ambulancereddere og politibetjente og få en snak med […]

Læs mere...