Nu skal der gang i projektet Øget Samkørsel

19. februar 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Projektet ”Øget samkørsel” fokuserer på at skabe øget samkørsel i private personbiler, primært relateret til pendlingen til og fra områdets store virksomheder.

Målet er, at 2.500 kører sammen i 2025.

I realiseringen af projektet skal udvikles en ny digital platform til samkørsel, skriver kommunens forvaltning og nu skal politikerne i Økonomiudvalget onsdag give grønt lys for, at man går i gang med den.

Konkret er forvaltningen i dialog med samkørselstjenesten NaboGO om udviklingen af en sådan.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at sikre en succesfuld implementering af projektet er det en forudsætning, at kommunens største arbejdspladser deltager og bakker op, herunder Sønderborg Kommune som arbejdsgiver. NaboGO har desuden fået tilsagn fra en af områdets store virksomheder om at indgå et samarbejde med projektet, i forhold til promovering af løsningen over for medarbejdere.

Projektet har relation til Project Zero og forventes at løbe over en periode på tre år fra 2019 til 2021.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...